Burforhold
Zebrafinker kan holdes i enten bure eller volierer. Bure bør være min 60 x 40 x 40 cm, medmindre de kun bruges i kortere perioder, som f.eks. i opdrætssæsonen, ved overvintring eller på udstilling.
Udstyr
Udover et bur eller et voliere skal du bruge et par skåle til foder og en skål eller et pumpeglas til vand. Da zebrafinker er meget glade for at bade bør du desuden have en skål, som fuglene kan bade i – eventuelt et badekar til fugle.
Fodring
Zebrafinker fodres med en almindelig tropefugleblanding, der som regel indeholder et udvalg af forskellige hirsearter, kanariefrø mv. Hirsekolber er også populære.
Du vil måske finde det interessant at se et eksempel på hvordan man kan holde sine fugle. Dette er en beskrivelse af hvordan jeg holdt mine fugle indtil for et par år siden.
Derudover anbefales det at fodre med forskellige slags grønt, herunder fuglegræs, mælkebøtter, salat og lignende.
Endelig er det meget vigtigt, at fuglene altid har adgang til en eller anden form for kalk. Det kan f.eks. være sepiaskaller, muslingeskaller eller ganske almindelige æggeskaller. Hvis du bruger æggeskaller, bør du sikre dig, at eventuelle bakterier bliver dræbt ved at varme skallerne i en ovn indtil de er helt tørre. Du kan også bruge en mikrobølgeovn.
Zebrafinker bør normalt altid have adgang til frisk vand.